You dance today...



Plakat klistret op adskillige steder i You and Me
(den reklamerer for mine "klasser", som børn/forældre
kan melde sig til)

Jeg møder ind i You and Me hver morgen klokken 8.45, hvilket giver mig et kvarters tid alene ved morgenbordet efter de andre er gået op for at begynde deres undervisning klokken 8.30. Nogle morgener er det meget dejligt lige at sidde og komme lidt til sig selv, mens jeg andre bare går op på kontoret i You and Me for at sætte noget vand over og drikke en kop te. Kineserne spørger mig for det meste meget høfligt om, om jeg har spist morgenmad, hvilket nok hænger sammen med, at de ofte tager eller køber morgenmad med på arbejde og spiser det på kontoret. Jeg tror dog at de har fundet ud af, at jeg spiser morgenmad på restauranten på skolen, da det er det, jeg svarer, når de spørger. Selvom man ikke skulle tro det, er jeg faktisk begyndt at holde ganske meget af min morgenmad på skolen. Den består som oftest af to stykker meget tykke brødpandekager og et tykt spejlæg. Nogle gange tager jeg også et stykke ”pandekage” med noget meget sødt syltetøj, som de har hernede. Nå, da jeg møder den her mandag morgen, bliver jeg mødt af Aida, der siger, at det jo er i dag jeg skal danse. Jo tak, det hørte jeg da noget om i sidste uge, men det var da kun fordi den ene af de kinesere, der plejer at gøre det, havde ondt i ryggen og derfor ikke kunne danse. Det viser sig så, at den ene kineser har fri mandag, hvilket en del af dem har, fordi de arbejder i weekenden, mens den anden er på arbejde, men ikke kan danse, fordi hun er gravid (ikke engang synligt, de er allerede overbeskyttende inden fødslen) og det derfor var meningen, at jeg ikke bare skulle danse den dans, som de danser hver dag, men i stedet finde på en helt anden. Det har jeg så en god times tid til. Øhhh… Heldigvis havde jeg min computer med og da jeg ikke er helt øvet i kineserdans endnu og heller ikke havde noget passende musik med til det, endte det med en børnevenlig udgave af ”Den muntre kreds”. Jeg troede det var en engangsforestilling, men da både børn og forældre sagtens kunne følge med og syntes det var vældig morsomt, ser det ud til, at det skal gentages igen næste mandag. Aida virkede meget glad og talte i hvert fald en hel del om ”Danish cirkel dance” resten af dagen. Jeg tror succesen bestod i, at forældrene var tvunget til at være aktivt med, i stedet for blot at stå og kigge på lærerne og børnene danse. Desuden fik jeg ganske hurtigt lært hvad drage og pingvin hedder på kinesisk (kineserne kender åbenbart ikke rigtig så meget til søløver, så det blev altså pingviner i stedet).

Jeg skulle ydermere vise den time jeg havde forberedt til resten af ugen for Nancy og Miss. Jung, der er de to, der styrer skemaerne. Det gik sådan okay, men specielt Nancy gik meget op i, at jeg skulle lave timen, som de plejer at gøre, mens Miss. Jung virkede ganske glad for det stykke arbejde, jeg havde lavet. Det lader til at Nancy godt kan lide, at det hele er planlagt ned til mindste detalje som om man ikke kan tænke noget selv eller slet ikke har haft noget med børn at gøre først. Det er måske bare den kinesiske opdragelse der skinner igennem der, det kan hun nok ikke gøre så meget for.