mandag den 12. marts 2012

Fødselsdag på kinesisk

Fødselsdags-cheesecake
Søndag var min 23 års fødselsdag. Der blev sunget fødselsdagssang for mig, da jeg stod op og så stod den på gave-udpakning og kagespisning. Jeg fik et gavekort på en omgang massage og aftensmad på en restaurant med vestlige mad af holdet, en trøje af min far, en bog af min mormor og to cd’er af min mor. Da vi havde spist morgenmad delte vi os, så nogle tog på elektronikmarkedet, mens andre tog på Bing Shan Dao, der er en stor shoppinggade med vestlige butikker – og vestlige priser. Her brugte vi eftermiddagen på at gå i bl.a. H&M (der var tilsyneladende virkelig mange kinesere der også havde fået den ide den dag), samt et kort besøg på McDonald’s sammen med David og Gitte for at drikke varm kakao. Vi tog hjem for at slappe af og jeg fik skypet lidt med dem derhjemme i Danmark. Vi tog taxaer til restauranten og da den sidste taxachauffør endelig havde fundet det, gik vi i gang med at bestille. De talte heldigvis rigtig godt engelsk, hvilket lidt er en lettelse, når det sker, og var meget venlige og imødekommende. Jeg fik en god bøf med kartofler, grøntsager og pebersovs. Det var himmelsk! De havde hørt, at jeg havde fødselsdag, så værten sang fødselsdagssang for mig, da jeg kom og da vi var færdige med at spise, blev lyset slukket og der blev endnu en gang sunget fødselsdagssang, mens de bar cheesecakes ind dekoreret med happy birthday på engelsk og kinøjser. Det viste sig, at desserten var på stedets regning – super sødt af dem. Da vi kom tilbage til lejligheden, blev der igen skypet med dem derhjemme og dernæst i seng. I alt en rigtig, rigtig god fødselsdag på kinesisk!
Hele holdet ude for at spise aftensmad.

2 kommentarer:

  1. Det er fedt at se hvor glad du ser ud derhenne :D! det lyder som en super god fødselsdag! især med den gratis kage :O !

    SvarSlet
  2. Ja... Jeg har jo noget med at kunne få gratis dessert :)

    SvarSlet