En hæftig lørdag

Museum med kinesisk porcelæn.

Lørdag havde en del af gruppen planlagt at tage til et stykke af den kinesiske mur. Hvis man vil se muren, hvor den er restaureret, skal man tage til Beijing, men hvis man tager nord for Tianjin er muren efter sigende nærmest murbrokker. Det var dette vi gerne ville se. Da folk først havde fået gnedet søvnen ud af øjnene tidligt lørdag morgen var humøret højt. Vi cyklede til skolen for at spise morgenmad og fik gode råd af Sunny, der dog var lidt bekymret for om vi kunne klare det, inden afrejse. Straks var vi på vej med bus mod togstationen (billetten kostede ca. 1,5 kr. – en pris som de godt kunne lære noget af hjemme i Danmark) men da vi nåede frem viste det sig, at toget kun kører én gang om dagen: Omkring klokken 7.30 om morgenen. Det stod derfor klart, at det ikke blev den dag vi fik muren at se. I stedet besluttede vi os for at gå en tur, da vi ikke havde været i området omkring togstationen før. Vi gik først til en park, hvor der viste sig at være en demonstration. Der var en masse mennesker, en del af dem stod på en lang række med cykler hvorpå der var klistret sedler med kinesiske tegn. Vi kunne ikke finde ud af, hvad de demonstrerede for eller mod, men dog at de ikke ville tages billeder af. På vejen videre kom vi forbi et museum for kinesisk porcelæn, hvor facaden var lavet af krukker og tallerkener. Det så ret vildt ud.

Antikmarkedet.

Dernæst gik vi mod antikmarkedet, der viste sig at være fyldt med lige så meget skidt og skrammel, som vi havde regnet med. Der var adskillige eksemplarer af Mao’s ”Den lille røde”, lykkemønter i stakkevis, fugle i bure, brugt militærudstyr og meget mere. Ind af en ganske uanseelig dør kom vi lidt derfra ind til et stort marked med perler. Det var underligt at træde ind i noget så stort igennem sådan en lille dør. Vores maver var begyndt at rumle og vi endte med at spise et lokalt sted, hvor der sad mange kinesere. Faktisk så mange, at værten begyndte at rykke rundt på dem for at vi seks kunne sidde sammen. Jeg bliver lidt pinlig berørt når der bliver taget så meget hensyn, bare fordi min hud er hvid og mine øjne blå. Da maden var blevet serveret, var jeg dog ganske glad for at de havde rykket rundt alligevel, så der også blev plads til os! Jeg fik en ret bestående af ris, en slags tomatsovs og æg (det lignede virkelig kylling på billedet, men jeg burde på den anden side have gennemskuet det, for de er nemlig rigtig glade for æg hernede) hvilket faktisk smagte rigtig, rigtig godt. Efter rosende ord til værten og køkkenet, der vist var ejet af en muslimsk familie, hvilket jeg ikke havde set før hernede, gik turen videre med propfyldte maver.

Bod med kød på et marked.

Vi endte på et indendørs madmarked med boder med grøntsager, fisk og kød. Der er stort set ingen grænser for, hvad man kan finde på sådan et marked. Frugten og grøntsagerne er dog det, som jeg helst ville spise sådan et sted. Kødet hos ”slagteren” hænger frit fremme og noget, f.eks. sorte ting, der mindede om søpølser, ser pænt klamt ud. Sådan et sted er jeg glad for at jeg ikke har læst til fødevarekontrollør, for så ville jeg da straks begynde at få nervøse trækninger. Det er altså ikke særlig hygiejnisk. På den anden side er det kinesiske folk ikke uddødt endnu, men der skal nok også en del til før det sker.  Vi fik set et par centre og drengene fik set en udbringer fra McDonalds på scooter gennem en svingdør. Desværre var vi piger på toilettet imens. Det er det geniale ved McDonalds hernede: De bringer ud! Man ringer bare og bestiller og så kommer der 20 min senere en mand på scooter med flamingokasse på ryggen lige ind i ens lejlighed med maden. Derhjemme er jeg ikke specielt glad for McDonalds, men jeg må indrømme at udbringning er en fantastisk ide! Den får vi klart brug for på en dag med tømmermænd...

Billede taget af brudeparret fra et vindue i lejligheden.

Da vi blev sat af taxaen hjemme på Pingshan Dao blev vi mødt af noget af en velkomstsalut. Der var åbenbart bryllup i gaden og som det sig hør og bør i Kina blev der fyret fyrværkeri af. Her skal man ikke tænke på knaldperler eller små raketter som hjemme i Danmark. Her er det knald i kanonslagsklassen – puttet ind i kæmpe batterier. Så når der først bliver fyret af, kan ALLE høre det. Tilmed flyver det med små stumper papir og resterne af krudt i et stort område rundt om. Det viste sig, at det var i vores bygning, der skulle fejres bryllup og brud og brudgom ankom, da vi netop var kommet op i lejligheden. Vores lejlighed er på 5. etage og da festen blev holdt på 7. etage og man kommer direkte ind i vores fællesrum via elevator og trapper fik vi mange kinesere rendende forbi den dag. Det var nu meget hyggeligt at de alle kom i deres stiveste pus farende op af trappen, fordi elevatoren slet ikke kunne klare alle de mennesker.
Om aften gik turen til New Helen’s hvor vi havde besluttet at spise aftensmad. Helen’s er et sted, hvor udlændinge kommer og spiser, hygger og fester. Der findes to her i Tianjin, den nye og den gamle. Jeg fik en cheeseburger med pommes fritter, den smagte rigtig godt. Det var lidt svært at få et bord til os alle sammen, men da det endelig lykkedes, var stemningen høj. Der blev i hvert fald drukket en øl eller to og talt med bl.a. et par englændere, der også arbejder som lærere. Det blev en sindssyg sjov aften og da Emma, Henrik og jeg hen på natten gerne ville til at hjem, besluttede vi os for at slå et smut forbi McDonalds for at få noget natmad. Vi blev derfor sat af taxaen ved en eller anden McDonalds, som vi ikke kendte. Til Henriks store fryd lå der en KFC lige overfor, hvilket betød at Emma og jeg bestilte mad til os alle tre på McD og Henrik gik på KFC og købte en spand med kyllingevinger.  Vi fangede en anden taxa og kørte hjem, hvor vi glade spiste vores mad.

Ja, kineserne har mange gode råd...

Søndag var folk i lejligheden ramt af en underlig sygdom, som tilsyneladende dukker op såvel i Kina som i Danmark efter en tur i byen. Den helbredes bedst med en masse søvn, en hel del væske og en dyne foran fjernsynet (afsnit af Matador). Det blev den også. Nogle (Christoffer) havde været så vidtløftig og love at komme og spille fodbold med et hold for udlændinge – noget som han kom til at fortryde dagen efter, hvor han knap kunne gå. Ellers gik søndagen stille og roligt for sig, som sådan en helst skal.

Women's day

Af uvisse årsager skulle en af lærerne i You and Me
klædes ud som Snehvide i dagens anledning...

Torsdag var det women’s day i Kina. Jeg har endnu ikke helt fundet ud af, hvor meget kineserne egentlig gør ud af den og hvor meget det betyder for dem. For mig betød det dog, at jeg ikke skulle undervise i Primary School og derfor havde fri allerede 11.30. Jeg havde planer om at skulle hjem og vaske tøj og få sovet ud, men næ nej. Da jeg kom hjem stank hele huset af noget, der mest af alt mindede om lugten fra sådan en guldspray, som man bruger til juledekorationer. Det viste sig at det var fordi der var blevet malet på etagen nedenunder. De har nok ikke helt den samme lovgivning omkring giftige stoffer i Kina som vi har i Danmark. Der var i hvert fald noget i, så man fik en grum hovedpine. Vi spurgte derfor skolen, om vi ikke kunne få lov til at sove et andet sted end i lejligheden og fik os, efter en del forvirring og snakken frem og tilbage, forhandlet frem til en nat på et hotel i nærheden af skolen. Vi håbede på at sengene ville være mindre hårde der end hjemme i lejligheden – men nej. Kineserne tror, at det er sundt at sove på hårde senge, hvilket tydeligvis også skal gå ud over vesterlændinge. Det er derfor blevet en vane for mig at rulle mig ind i dynen som en anden forårsrulle hver aften inden jeg falder i søvn, for på den måde at komme til at ligge blødere. Ellers var hotellet ganske fint. Stinna, Morten og jeg bestilte pizza til aftensmad og fik det leveret oppe på værelset. Det var bestemt den bedste (firkantede?) pizza jeg har fået hernede!

Bambusfløjte, klæbehjerne og slag i enden



Aida - min oversætter og altid smilende
 "medsammensvorne" i You and Me

Tirsdag havde jeg min første undervisning i You and Me. Det gik sådan ganske godt. Temaet var ”Hund”, så der blev sunget hello-song, leget ”Hund, hvem har taget dit kødben”, sunget hundesang med fagter, løbet efter billeder med hhv. hund og kødben og sunget farvelsang.  Efter middagsmaden kunne det ikke rigtig betale sig at tage hjem inden jeg skulle undervise igen, så Christoffer og jeg tog op på 7. etage. Ham for at styrketræne, mig for at skrive blog på min computer. Det blev der dog ikke specielt meget af.  Ham der er bestyrer for etagen med sport sad ved et klaver i lokalet ved siden af. Da døren stod åben, kunne jeg ikke dy mig for at gå derind og spille lidt klaver med ham. Han får på et tidspunkt fortalt på sit knap så gode engelsk, at han egentlig ikke spiller klaver, men fløjte. Jeg går derfor hen og henter mig fløjte, som jeg tilfældigvis havde i tasken, og viser ham. Det er dog ikke sådan en han spiller på, men en kinesisk bambusfløjte. Jeg fik ikke helt fat i, om han studerer musik eller om han er færdig med det, men vi aftaler i hvert fald at mødes samme sted dagen efter.

Undervisningen i Primary var fin. Jeg fik en fødselsdagsgave af Sunny, hvilket var en bi lavet ud af træ.  Det var rigtig sødt af hende. Samtidig fik jeg også at se, hvordan man retter engelskafleveringer i Kina. Først var jeg lidt chokeret, fordi Sunny bare kastede et hurtigt blik på papiret og skrev et flueben og måske en karakter. Det viste sig dog, at det ikke var en aflevering, som vi kender den i Danmark, men en øvelse i at huske den tekst, som de har læst i deres engelskbog. I dette tilfælde en dialog mellem to personer om ænder, gæs og deres unger. Det er også det, de skal kunne huske til deres eksamen her til sommer. 

Den ene væg i det lokale hvor jeg underviser.

Onsdag blev en lidt omtumlet dag. Først var det Aida, der skulle være oversætter til min time, men da der pludselig kom noget i vejen 5-10 min. inde i timen blev det Nancy i stedet. Hun overtog nærmest timen for mig, hvilket var lidt irriterende, da det jo egentlig var min time. Samtidig var der en af bedsteforældrene, der slog sit barnebarn i bagdelen. Jeg havde ikke set optrinnet, blot at pigen fik to-tre klap i bagen. Jeg var lamslået over det og jeg gjorde derfor det første, der faldt mig ind: Gå hen og løfte den lille grædende pige op for at trøste hende. Det nåede jeg dog knap nok, inden bedstemoderen havde taget hende ud af armene på mig. Jeg troede først, at det var fordi hun ville tage hende med ud af klassen for at trøste hende, men da barnet igen fik et par slag i bagen lige inden hun lukkede døren efter sig, kunne jeg godt se, at det ikke helt var tilfældet. Jeg besluttede mig for at finde hende efter timen, der var kun 10 min. tilbage, men der var de allerede gået hjem. Jeg kunne høre på slaget, at barnet havde ble på. Den har forhåbentlig taget lidt af for slaget. Da jeg efter timen sagde til Nancy, at jeg ikke ville undervise, hvis forældrene slog deres børn i mine timer, så hun ud til ikke helt at kunne forstå, hvorfor jeg var så sur. Jeg fortalte det til Aida, som bedre kunne forstå mig. Hun foreslog, at jeg kunne sige, at vi i det land, som jeg kommer fra, ikke slår børn. På den måde vil man kunne sige det på en måde, uden at forældrene ville tabe ansigt.

Efter middagsmaden mødtes jeg med ham den kinesiske fløjtenist (hvis engelske navn er Mr. Smith). Han viste sig at være virkelig dygtig. Jeg startede med at lære et kinesisk stykke musik af ham og så lærte han Oksbølpolka af mig. Jeg tror vi begge syntes det var okay svært, ikke at lytte stumperne af, men at huske melodien, til trods for at vi begge havde valgt et forholdsvis let stykke. Der er alligevel et pænt stykke fra polka til kinesermusik. Jeg vil nu have det optaget en af dagene, så jeg bedre kan huske melodien.  Desuden bliver det nok til at vi skal spille tirsdag, onsdag og torsdag. Mandag og fredag er han på kons eller hvad det nu er, det er. Eftermiddagen brugte jeg i You and Me, hvor jeg skulle forberede næste uges timer.

You dance today...



Plakat klistret op adskillige steder i You and Me
(den reklamerer for mine "klasser", som børn/forældre
kan melde sig til)

Jeg møder ind i You and Me hver morgen klokken 8.45, hvilket giver mig et kvarters tid alene ved morgenbordet efter de andre er gået op for at begynde deres undervisning klokken 8.30. Nogle morgener er det meget dejligt lige at sidde og komme lidt til sig selv, mens jeg andre bare går op på kontoret i You and Me for at sætte noget vand over og drikke en kop te. Kineserne spørger mig for det meste meget høfligt om, om jeg har spist morgenmad, hvilket nok hænger sammen med, at de ofte tager eller køber morgenmad med på arbejde og spiser det på kontoret. Jeg tror dog at de har fundet ud af, at jeg spiser morgenmad på restauranten på skolen, da det er det, jeg svarer, når de spørger. Selvom man ikke skulle tro det, er jeg faktisk begyndt at holde ganske meget af min morgenmad på skolen. Den består som oftest af to stykker meget tykke brødpandekager og et tykt spejlæg. Nogle gange tager jeg også et stykke ”pandekage” med noget meget sødt syltetøj, som de har hernede. Nå, da jeg møder den her mandag morgen, bliver jeg mødt af Aida, der siger, at det jo er i dag jeg skal danse. Jo tak, det hørte jeg da noget om i sidste uge, men det var da kun fordi den ene af de kinesere, der plejer at gøre det, havde ondt i ryggen og derfor ikke kunne danse. Det viser sig så, at den ene kineser har fri mandag, hvilket en del af dem har, fordi de arbejder i weekenden, mens den anden er på arbejde, men ikke kan danse, fordi hun er gravid (ikke engang synligt, de er allerede overbeskyttende inden fødslen) og det derfor var meningen, at jeg ikke bare skulle danse den dans, som de danser hver dag, men i stedet finde på en helt anden. Det har jeg så en god times tid til. Øhhh… Heldigvis havde jeg min computer med og da jeg ikke er helt øvet i kineserdans endnu og heller ikke havde noget passende musik med til det, endte det med en børnevenlig udgave af ”Den muntre kreds”. Jeg troede det var en engangsforestilling, men da både børn og forældre sagtens kunne følge med og syntes det var vældig morsomt, ser det ud til, at det skal gentages igen næste mandag. Aida virkede meget glad og talte i hvert fald en hel del om ”Danish cirkel dance” resten af dagen. Jeg tror succesen bestod i, at forældrene var tvunget til at være aktivt med, i stedet for blot at stå og kigge på lærerne og børnene danse. Desuden fik jeg ganske hurtigt lært hvad drage og pingvin hedder på kinesisk (kineserne kender åbenbart ikke rigtig så meget til søløver, så det blev altså pingviner i stedet).

Jeg skulle ydermere vise den time jeg havde forberedt til resten af ugen for Nancy og Miss. Jung, der er de to, der styrer skemaerne. Det gik sådan okay, men specielt Nancy gik meget op i, at jeg skulle lave timen, som de plejer at gøre, mens Miss. Jung virkede ganske glad for det stykke arbejde, jeg havde lavet. Det lader til at Nancy godt kan lide, at det hele er planlagt ned til mindste detalje som om man ikke kan tænke noget selv eller slet ikke har haft noget med børn at gøre først. Det er måske bare den kinesiske opdragelse der skinner igennem der, det kan hun nok ikke gøre så meget for.

Fødselsdag på kinesisk

Fødselsdags-cheesecake

Søndag var min 23 års fødselsdag. Der blev sunget fødselsdagssang for mig, da jeg stod op og så stod den på gave-udpakning og kagespisning. Jeg fik et gavekort på en omgang massage og aftensmad på en restaurant med vestlige mad af holdet, en trøje af min far, en bog af min mormor og to cd’er af min mor. Da vi havde spist morgenmad delte vi os, så nogle tog på elektronikmarkedet, mens andre tog på Bing Shan Dao, der er en stor shoppinggade med vestlige butikker – og vestlige priser. Her brugte vi eftermiddagen på at gå i bl.a. H&M (der var tilsyneladende virkelig mange kinesere der også havde fået den ide den dag), samt et kort besøg på McDonald’s sammen med David og Gitte for at drikke varm kakao. Vi tog hjem for at slappe af og jeg fik skypet lidt med dem derhjemme i Danmark. Vi tog taxaer til restauranten og da den sidste taxachauffør endelig havde fundet det, gik vi i gang med at bestille. De talte heldigvis rigtig godt engelsk, hvilket lidt er en lettelse, når det sker, og var meget venlige og imødekommende. Jeg fik en god bøf med kartofler, grøntsager og pebersovs. Det var himmelsk! De havde hørt, at jeg havde fødselsdag, så værten sang fødselsdagssang for mig, da jeg kom og da vi var færdige med at spise, blev lyset slukket og der blev endnu en gang sunget fødselsdagssang, mens de bar cheesecakes ind dekoreret med happy birthday på engelsk og kinøjser. Det viste sig, at desserten var på stedets regning – super sødt af dem. Da vi kom tilbage til lejligheden, blev der igen skypet med dem derhjemme og dernæst i seng. I alt en rigtig, rigtig god fødselsdag på kinesisk!

Hele holdet ude for at spise aftensmad.

Drum Tower

Et billede fanget af Christoffer.

Lørdag (d. 3/4), da vi endelig var stået op, tog vi ud til området omkring ”Drum tower”. Der er smalle gader med små boder og huse bygget i noget der skal lige traditionel kinesisk stil. Der var en bod, hvor en mand sad og lavede figurer i en slags sukker-karamel, der løb ned fra en stor grydeske. Det var helt fantastisk hvordan han kunne få dem til det. Vi brugte tiden på at kigge på de forskellige gader og forsøge at prutte om prisen med forskellige mennesker, jeg købte dog ikke noget. Middagsmaden, eller måske nærmere middags-aftens-maden pga. tidspunktet, blev spist på noget, der mindede om en kinesisk pendant til McDonalds. De lavede dog ikke amerikansk fastfood, men kinesisk, hvilket vil sige forskellige slags ”sammenkogte” retter med ris og med te, varmt vand eller iste til. Jeg fik noget kyllinge-noget med iste, hvilket faktisk smagte rigtig, rigtig godt. Vi delte os i små grupper efter maden og så på lidt flere boder. Da Gitte, Christoffer og jeg var på vej efter en taxa endte vi ved en flod, og da der i mellemtiden var blevet mørkt, vejret var klart og det næsten var vindstille, var det helt sindssygt flot med lysene fra husene, der spejlede sig i vandet. Det hjalp gevaldigt på humøret, der ellers stadig var lidt lavt efter onsdagens sygdom.

Mand der er ved at lave en påfugl ud af sukker-karamel.

Billede fra en bro over floden, der løber gennem Tianjin.

Karaoke

Fredag aften havde skolen inviteret os ud for at spise aftensmad og synge karaoke sammen med lærerne fra kindergarten. Vi spiste et sted, hvor maden kom ind på bordet råt og man så selv skulle stege det på små pander med kul under. Vi skulle sidde skiftevis kineser og dansker, hvilket viste sig at være ganske godt, for de var vældig hjælpsomme med at stege og hælde over på ens tallerken, med deres egne pinde - naturligvis. Sådan er traditionen. Der var noget, der smagte ganske godt, men også noget jeg pænt gik udenom (f.eks. tatar). Headmaster på skolen kom også og spiste med og sagde "gambei" en hel del gange, men gik forholdsvis tidligt efter omkring 20 min, hvilket gjorde stemningen omkring bordet lidt mere løssluppen. Sunny, som kan en del danske skældsord og som jeg fik til at sige multisinke, og lederen af Kintergarten var der også, men gik efter maden. Da vi havde spist, gik vi over til KTV, hvor vi blev lukket ind i vores eget rum udstyret med karaoke-anlæg, sofa og en masse spejle på væggene. Henrik og Kate lagde ud med det første nummer: Bieber: "Baby", der fik sat gang i festen. Vi skiftedes til at synge hhv. kinesiske og engelske numre og det viste sig faktisk at være rigtig sjovt! Det var dog lidt svært at høre sig selv, når man stod og sang; men det var måske også ganske godt. De kinesiske piger var mest til de stille og pæne sange, mens danskerne mere bare skreg igennem. En af dem havde vist også udtalt, at danskerne drikker øl som vand, så måske har vi chokeret dem lidt, det ved jeg ikke. Jeg var nu også lidt forundret over en blanding mellem en amerikansk folkesang og et kinesisk boyband, den sang og musikvideo var VIRKELIG spøjs!

Kineserne tog hjem efter karaoke (de skulle op og arbejde lørdag), mens danskerne tog en taxa videre til Helen's, der er en bar, hvor der kommer mange udlændinge. Her var det dog ikke rigtig til at få siddepladser, så vi gik videre for at finde et andet sted. I vores søgen spørger vi på vores noget mangelfulde kinesisk en kvinde, om hun kender et sted, hvor vi kan få noget at drikke. Hun henviser os først til Helen's, men da vi får forklaret, at vi ikke vil derhen, viser hun os hen til huset, der ligger bag hende. Vi (det skal lige siges inden at nogen bliver alt for bekymrede, at vi'et her består af 10 mennesker) følger hende op af en bred trappe oppyntet med julemænd og røde lamper til 3. sal, hvor vi bliver vist ind i et lettere slidt rum med sofa, et par stole og en fladskæm på væggen. Her taler vi om, at hun muligvis har misforstået os og har vist os hen til endnu et karaoke-sted i stedet for en bar. Snakken går nu på, om vi skal blive eller gå videre, men da der pludselig står et par, efter kinesisk målestok, ganske let påklædte piger i døren, står det straks klart for os, at det her sted nok ikke var heeeelt det rigtige for os. Vi skynder os derfor ned af trapperne og ud på gaden. Nu er prostitution, så vidt jeg ved, ulovligt i Kina, men vi tror måske, at det måske var et bordel forklædt som "karaoke". Efter denne oplevelse går vi på en anden bar, hvor der også kommer andre udlændinge, der ligger lidt derfra. Det var meget hyggeligt og de lavede nogle ganske gode pommefritter og drinks. Vi sluttede aften af med at finde en taxa, der kørte os til McD, hvor vi bestilte mad og tog med hjem i lejligheden. Nu tænker man sikkert: "Taxa, igen??". Ja, taxa igen. Når turen koster 8 kr. i alt  (2 kr. pr. person), er det bare alt for billigt til at gå igennem byen om natten. Jeg kan fortælle, at en big mac menu i Kina koster omkring 26 kineserpenge og at den faktisk smager ganske godt i forhold til meget af det andet vestlige mad, de forsøger at lave.

"Here comes the sun"

Endnu en gang er der gået alt for mange dage siden jeg fik skrevet mit sidste indlæg, så der i mellemtiden er sket så meget, at det hele flyver forvirrende rundt i mit hoved. Her kommer et forsøg på kort at fortælle hvad jeg har lavet siden sidst:

Onsdag lå jeg syg hjemme i lejligheden, så der skete ikke så meget. Jeg fik hvilet ud, set et par film og var sådan nogen lunde frisk igen til torsdag. Dagen blev også brugt på at tænke lidt igennem, hvad jeg gør med min Primary klasse, for tirsdag viste det sig nemlig, at de ikke var 7-8 år gamle, som jeg havde regnet med, men i stedet omkring 11 år gamle.

Torsdag var det op og på arbejde igen. Jeg mødte på kontoret og fik jeg den sædvanlige besked: "Good morning. Just sit here and have a rest". Da jeg efterhånden havde siddet der lidt tid og skrevet ideer ned på et stykke papir, gik jeg ind i "art class" for at finde ting til at kunne lave et kødben, da jeg har planlagt at mit hold i næste uge skal lege "Hund, hund, hvem har taget dit kødben". De kinesiske lærere synes det var et meget sjovt projekt, som jeg havde gang i. Jeg tror måske, at de var lidt imponerede, på deres egen små-fnisende kinesisk måde, over min opfindsomhed (kinesere er altså ikke nødvendigvis de mest iderige i hele verden). Desuden fik jeg et skema over hvilke hold jeg skal undervise i denne måned og fik at vide, at jeg skal vise min "time" for lærerne dagen efter. Det bliver, øh, interessant.
I Primary gik det ganske godt. Vi hørte "Here comes the sun" og jeg fandt ud af, at The Beatles har et kinesisk navn. Efter timerne sad jeg og snakkede med Sunny (læreren der følger mig i Primary). Hun er virkelig sød og venlig. Hun taler ganske godt engelsk i forhold til de andre lærere, selv om det til tider er lidt svært at vide, om kineserne nu virkelig forstår, hvad man siger til dem; de nikker nemlig oftest af høflighed, selvom de ikke forstår det man siger. Det forklarer måske også det meget brugte svar: "Maybe". Sunny synes nu, det var sjovt at se billeder af min familie og Danmark. Desuden fortalte hun, at lærerne i fællesskab på et tidspunkt havde købt noget svinekød fra Danmark og at det havde været virkelig godt. Nu er kødet i Kina heller ikke nødvendigvis af speciel høj kvalitet. På den anden side kan man jo heller ikke forvente andet i et land, hvor Ikea bliver regnet som et kvalitetsmærke....