Kinesisk bryllup

Brudeparret.

Søndag d. 27 maj var vi alle inviteret til bryllup hos en lærer fra Kindergarten, der hedder Eva. Forberedelserne mht. tøj, gaver og kinesiske traditioner havde stået på en del tid før brylluppet. For hvad er det nu lige man skal forvente af sådan en størrelse? Kineserne bruger rigtig mange penge på netop denne fest - 100.000 Yuan skulle efter sigende ikke være helt unormalt. Til sammenligning tjener en lærer i Kindergarten på Cathay Future omkring 2500 Yuan om måneden. Vi ankom til brylluppet klokken 17 og blev bedt om at skrive vores navne ned i en form for gæstebog inden vi gik ind. Brudens mor kom og bød os velkommen og fulgte os ind til det bord, hvor vi skulle sidde. Det var inde i en stor kvadratisk festsal lavet i glas, hvor der på ydersiden af glasset løb vand ned. Indenfor var der pyntet op med blomster, en scene og en lang hævet gang imellem bordene op til scenen. Ved de andre runde borde sad der familie og andre lærere fra skolen. Vi satte os pænt ned og konkluderede, at vores tøj vist passede okay ind med hvad kineserne havde på. De fleste damer var i kjoler, mens mændene typisk havde en skjorte eller en t-shirt på. De var ikke vildt pyntet som til et bryllup hjemme i Danmark. Inden selve ceremonien, eller hvad man nu vil definere det efterfølgende som, gik i gang, kom der tre politibetjente ind i salen. I starten var de meget afdæmpede, men som tiden gik, blev diskussionen mellem dem og de to personer som de talte med mere og mere højlydt. Michelle fra kindergarten fortalte os, at det enten handlede om en eller anden form for turmult hvor en havde slået en anden eller også om at noget fyrværkeri havde ramt en parkeret bil.

Børn fra Evas klasse.

Da det var overstået gik ceremonien i gang. Jeg skal love for, at der blev smurt tykt på. Først blev en dreng og en pige fra Evas klasse på Cathay stillet op på scenen, hvor de sagde nogle replikker i retningen af: ”Kan du godt lide mig?”, ”ja, det kan jeg”, ”hvorfor kan du godt lide mig?”, ”fordi du er smuk”, ”jamen, skal vi så ikke gifte os?”. Dernæst kom brudepiger og svende ind, for dernæst at blive fulgt af gommen. Til sidste var det brudens tur og så blev der rigtigt tændt for røgmaskine, spotlys og stryger-blæver-filmmusik mens hun gik op af gangen. Her gav gommen bruden et diadem og en buket blomster, forældrene blev takket, brudeparret blev udspurgt lidt om hvad det første de havde tænkt om hinanden havde været, der blev givet et enkelt knus (kineserne kysser ikke offentligt. Heller ikke til bryllupper), headmaster fra skolen sagde nogle ord (hvad sker der for at ens chef er med til ens bryllup? Og endda bliver placeret helt oppe foran lige ved siden af ens far?) og vupti, så hører vi et ord, som vi kender ganske godt: Danmai. Henrik havde lovet Eva at synge en sang til brylluppet. Vi havde alle tænkt at det da nok blev under maden eller noget i den stil, men nej. Det var under ceremonien. Hm. Så alle os op på scenen, Henrik sang (og klarede det faktisk rigtig godt) og vi stod og klappede bagved. Herefter gik brudeparret ned igen for at skifte tøj (bruden havde 4 kjoler hun skulle nå at have på). Som underholdning imens kom der så 3 mennesker i fuld pandakostume ind og dansede. Meget mærkeligt. Men da også underholdende. Måske skulle man sende en liste med gode forslag hjem til den danske folkekirke. Det ville da nok peppe lidt op på de fleste vielser, hvis de indeholdte en røgmaskine, en sæbeboblemaskine, et tv-hold (inkl. kran til kameraet) og et par pandaer.

... og pandaer.

Ingen bryllupsceremoni uden sæbebobler..

Der skåles.

Manden blev endelig serveret (vi var på daværende tidspunkt ved at være ganske sultne). Retterne bestod mest af fisk og skalddyr, men der var også svin og oksekød. Det meste af det smagte rigtig godt. Af drikkevarer var der sodavand, øl, rødvin (!) og risvin. Selvom jeg stadig ikke må drikke alkohol, må jeg indrømme, at der røg en lille mundfuld rødvin ned. Det er jo ellers ikke noget man ser så tit i Kina. Til dessert var der nogle boller med creme indeni og en slags kokossukkerstads udenpå. De smagte næsten som fastelavnsboller. Mens vi spiste gik brudeparret, hvor bruden i mellemtiden havde skiftet kjole, rundt og skålede med gæsterne. De havde ikke nogen siddeplads og fik derfor ikke umiddelbart noget af maden. Det synes jeg var synd for dem, for det var jo ikke sådan festligt på vestlig vis, som vi er vant til derhjemme. Ikke noget spas og fis i stil med at klippe en sok, kaste nogle ris, danse en vals eller kysse hverken den ene eller den anden. Folk begyndte at gå hjem allerede da klokken var omkring 20.00, men det er åbenbart ganske normalt for en fest i Kina. Vi fik dog taget et billede sammen med brudeparret inden vi tog hjem og fik på vej ud også lige set akvarierne med fisk, krabber, slanger og kæmpe, store, ulækre frøer. Håber ikke jeg har spist en af dem under middagen… 

Brudepar, brudepiger og en flok danske lærere.