torsdag den 28. juni 2012

Beijing (igen, igen...)


Øverst: Søde, klistrede ris pakket ind i blade, som kineserne spiser
under Dragefesitvalen. Nederst: Søstjerner og andet godt fra havet
Fredag d. 22 juni havde kineserne deres dragebådsfestival. Hvad det helt bestemt er den går ud på ved jeg ikke helt. Men det er selvfølgelig noget med nogle dragebåde og så nogle klistrede, søde ris pakket ind i blade. For mit og de andre danskeres vedkommende betød det dog en kærkommen fri-fredag. Nogle havde lagt deres 3 ekstra fridage i forlængelse heraf og var taget til Shanghai, andre ville på den mur-tur, som jeg var på sidste weekend. Jeg have ikke lyst til at tage på muren igen, så jeg snuppede mig derfor en weekend i gode, gamle Beijing fra fredag til søndag. Fredag aften tog til nogle hutonger (små, smalle gader), hvor der skulle være en del små butikker. Det viste sig dog, at det mest af alt var et meget turistet område. Jeg kom tilfældigvis også forbi nogle boder, hvor de solgte alt muligt mad. Jeg købte et spyd med waxberry, som jeg stadig ikke har fundet ud af, hvad hedder på dansk, voksbær måske? Man kunne også købe andet mere underligt mad så som f.eks. søstjerner. Lidt derfra var der en kirke, som jeg stoppede op for at tage lidt billeder af. Ude foran den var der en plads, hvor menneskene lige pudselig begyndte at danse til noget teckno-agtigt musik. Det var ret underligt, men uden tvivl noget der ville forny folkekirken derhjemme!  Lørdag stod på en tur til Art District sammen med en kinesisk pige, som jeg boede på dorm med (dorm = værelse på hostel med flere køjesenge). Det var rigtig hyggeligt. Vi spiste også aftensmad sammen og valgte en ret hver. Jeg valgte en aubergine og bønne-ret. Det smager himmelsk!!!  Søndag tog jeg på perlemarkedet for at købe lidt forskellige småting, herunder nogle rigtig gode snørresko til mig selv og et enkelt par til Sofie. Jeg gik lidt rundt og kiggede efter skoene, som de normalt plejer at være i flere forskellige farver i rigtig mange af butikkerne, men de var der ikke. Jeg spørger en af sælgerne, om de ikke har de sko. Hvorefter hun spørger hvordan jeg ved det. Jeg må forklare, at jeg i modsætning til de mange turister på Perlemarkedet bor i Kina. Det viser sig så, at de ikke har skoene fremme pt. fordi politiet går rundt mellem boderne og det jo (lige meget hvor ægte de end siger det er) nu en gang er falske ting de har der. Det ender dermed med, at jeg må gå til en bod, hun peger ud, sige størrelser og farver på de sko, som jeg vil have, hvorefter sælger meget hurtigt pakker dem forsvarligt ned i en sort plasticpose og siger at hvis jeg vil tjekke om det er de rigtige farver, så bliver jeg nødt til at gå uden for markedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar