|
Class 1. |
Tirsdag d. 19. juni var det eksamenstid i Primary School.
Samtlige 65 elever skulle op i det stof, som de havde lært i engelsktimerne med
deres kinesiske engelsklærer Sunny og til denne eksamen skulle jeg være med til
at bedømme dem. Det forløb på følgende måde: Sunny og jeg sidder bag et bord
præcist på samme måde, som lærer og censor gør i Danmark. På bordet ligger der
tre sedler og på hver af disse, står der enten lektion 9, 19 eller 29. Ind i
lokalet træder en elev, der afleverer en lap papir med sit navn på til Sunny.
Denne seddel er ofte krøllet, da eleven tydeligvis har stået nervøst med den i
hånden uden for døren. Eleven bliver bedt om at trække en seddel og begynder
dernæst monotont at recitere den dertilhørende dialog: ”Mum, here is a pet
shop. Shall we look at the
pets in it? Certainly. Mum, look at this cat and her kittens. What lovely
kittens! They are playing together. Their mom is sleeping. Look, mum. What are
those? Are they dogs? No, they aren’t. They’re puppies. Their mum is a dog. Can
they run? Yes, they can. The puppies can run. Look at the mother pig! She has
three baby pigs. Baby pigs are called piglets. Oh! I see. They’re piglets. How
cute!” Alt imens sidder jeg pænt og smiler til eleven, nikker med hovedet eller
hjælper i gang, hvis de går i stå et sted. Det er tydeligt at se på dem, at de
er rystende nervøse. Hvis en elev enten ikke kan huske teksten eller simpelthen
er for nervøs og hakker for meget i det, sender Sunny dem ud igen. De for så
lov til at prøve igen til slut. Jeg forsøger ihærdigt at hjælpe dem, der har
lidt svært ved det igennem. Det må føles som noget af et nederlag at blive
sendt ud. Når eleven er færdig med dialogen, bliver denne sendt ud af døren
igen og Sunny og jeg finder hurtigt en karakter inden næste elev træder ind. Vi
giver A, B og C’er, hvor A er det bedste. Jeg giver mange A’er. Mest af den
grund at prøven ikke viser noget om hvor meget engelsk børnene reelt kan, men
blot hvor gode de er til at huske og at jeg derfor synes at de lige så godt kan
få en så god oplevelse ud af det som muligt. Således er der efter 65 elever
omkring 10, der har fået B elle C. Disse bliver så spurgt, om de har lyst til
at gøre prøven om, hvilket de alle vælger. Da disse er gået om og har fået en
ny karakter ender det med, at der er givet 2 B’er og 63 A’er.
|
Class 2. |
Da dette var min sidste dag i Primary School havde jeg taget
noget slik med til børnene. Efter prøverne går Sunny og jeg således ind i begge
klasser, jeg siger farvel, deler slik ud og får taget nogle billeder. Her er
det meget underligt pludselig at skulle være læreren, der står ude i siden af
klassebilledet. Headmaster, Sunny og jeg får også taget billede sammen. De tre
sidste drenge som jeg deler slik ud til, rækker mig hver en pen/blyant. Først
var jeg lidt forundret, men som Sunny bagefter sagde: ”De gav dig dem, fordi de
gerne ville give dig en gave, men ikke havde andet”. Det var meget sødt. Til
Sunny gav jeg en bog med H. C. Andersens eventyr på kinesisk, som hun kan læse
højt for sin lille datter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar