Som var man i zoologisk have...

Hus med Buddha-statue og "The Big Goose
Pagoda" i baggrunden.

Sent på formiddagen tirsdag ankom vi til Xian. Her blev vi hentet af vores guide Ya Lin og kørt til en restaurant, hvor frokosten stod på hotpot – et fænomen som vi endnu ikke har gjort så meget ud af. Kort sagt består det i, at hver person har sit eget lille blus med en gryde med kogende vand, hvor man selv koger sin mad. Herefter dypper man det i en slags krydderiblanding/sauce. Vi har erfaret at det ikke er velset at koge æggene hele, som man gør i Danmark, men at det hos kineserne er mere velset at slå æggene ud i det kogende vand. Det var vi imidlertid ikke så gode til. Maden smagte nu virkelig godt. Efter at have sat vores ting af på hotellet og fået et kort bad, gik turen videre til ”The Big Goose Pagoda”, hvorfra vi kunne se ud over byen, samt fik en rundvisning i klosteret, der ligger udenom. Til aftensmad kunne vi vælge forskellige slags snack fra lokalområdet. Jeg fik nogle nudler med oksekød, noget vandmelon, en slags brødpandekage og nogle kartoffelpandekager. Det smagte meget godt det hele (især kartoffelpandekagerne) – også på trods af de utallige drillerier fra de andre med, at jeg er ufattelig langsom til at spise nudler med pinde. Kineserne fyrer bare en kæmpe portion nudler op på pindene, smider det hele ind i munden til der ikke kan proppes mere ind og bider så resten over, der dumper ned i skålen og sprøjter suppen op på en. De andre har taget teknikken til sig, men jeg må indrømme at jeg ikke er så begejstret for at proppe så meget mad i munden på en gang. Desuden spiser jeg jo også bare generelt langsomt. Jeg er nu ganske god til det der med pindene, så lang tid det ikke er nudler, det handler om. Da aftensmaden var indtaget gik vi udenfor og så på en form for et stort springvand, der sprang til forskellig musik (her er kineserne åbenbart UTROLIG glade for popversioner af klassisk musik). Det var da meget sjovt at se, men efter lidt tid syntes vi, at vi havde rigeligt springende vand for denne omgang og trak os derfor tilbage fra mylderet af kinesere og satte os ned. Mens vi sad der på kanten af et blomsterbed, blev det dog straks os, der blev attraktionen i stedet for springvandet. Lidt efter lidt kom der flere og flere kinesere, der stod i en halvbue rundt om os og bare gloede, tog billeder osv. Godt nok er vi efterhånden vant til at blive hevet med på diverse fotos, når vi er nogle steder, men det her er nok noget af det mere ekstreme vi har været udsat for. Det var derfor rart efter en kort bustur at træde ind på hotelværelset og falde i søvn i en dejlig bred (men stadig hård) seng.


Nogle gange føler man sig lidt som (albino)løven i zoo.

Udsigt over Xian fra pagodaen.