Påske på kinesisk

Kæmpe påskeæg.

Allerede nogle uger inden påske blev jeg i ”You and Me” spurgt om forslag til hvilke aktiviteter man kunne lave i den forbindelse. Jeg lagde hovedet i blød og kom nogle dage efter tilbage med diverse skabeloner til kyllinger, påskeharer, karsegroningskaniner og forslag om æggejagt. Første (temmelig mærkbare) resultat af dette var, at jeg Skærtorsdag blev mødt af et kæmpe stort påskeæg lavet ud af papmache lige indenfor døren i det lokale, hvor jeg skulle til at undervise. Den havde jeg ærlig talt ikke liiige regnet med. Nå, fair nok, det er trods alt kinesere. Da Gitte og jeg så kommer forbi ”You and Me” Langfredag over middag for at give Aida adressen til Helen’s, hvor vi samme aften havde inviteret hende, Sunny, Michelle og Anna med ud at spise, kommer vi tilfældigvis til at kigge ind i art-class, hvor der sidder omtrent 6-8 lærere i gang med at male balloner med papmache udenpå i noget, der skulle minde om påskeægsmønstre. Vi blev straks hevet ind, enten fordi vi naturligvis måtte være eksperter på området eller fordi der simpelthen var så ufattelig mange æg, og spurgt om vi ikke lige havde lyst til at male et enkelt. Det blev til et fællesprojekt om et æg, da vi ikke kunne overskue at skulle lave et hver. Selvom vores mønster nok var en del mere påske-agtigt end kinesernes, var de alligevel en del bedre til at styre pensler og farver, så efter det ene besluttede vi os for at det måtte være nok for denne gang. Lærerne lod til gengæld ikke til at synes det var specielt sjovt at skulle male ”påskeæg”. Det må også være lidt underligt at blive sat til at skulle lave en tradition, som man slet ikke har noget forhold til. Samme fredag spurgte Nancy om jeg og evt. andre fra holdet havde lyst til at komme forbi en times tid søndag for at være med i ”påske-løjerne”. David og jeg troppede derfor troligt op påskedag klokken 10 for at være med til påske-spas. Her blev vi mødt af meterhøje kaniner lavet ud af balloner og lærere iført kaninørehårbøjle. Det startede med at Nancy fortalte om påsken (tror jeg nok, det var på kinesisk) og viste forskellige billeder af æg, kyllinger og harer på storskærmen.

Klippe-klistre-kaos. Det kan godt være, at
danskere synes det er hyggeligt - men her
er det ramme alvor, hvem der får lavet den
pæneste påskekylling!

Dernæst blev børnene sendt på påskeægsjagt rundt i legelandet. Jeg havde nogle uger tidligere omhyggeligt instrueret i at man gemte små chokoladeæg rundt omkring, sagde det var Påskeharen, der havde gemt dem og dernæst lod børnene lede. Jeg kan ikke helt finde ud af hvor i kommunikationen, det var gået galt, for Nancy havde bestilt små chokoladeæg i forskelligt glinsende papir hjem og havde også fanget at der var nogle æg der skulle gemmes. MEN. Det var ikke chokoladeæggene børnene blev sat til at finde, men i stedet de store ballon-papmache-æg, som lærerne havde malet et par dage tidligere – og så er der altså ikke så meget sjov ved en æggejagt, når man ikke rigtig får nogen præmie. Hm. Alle børnene blev jaget ind til scenen igen, klistrede hver en kylling ind i et æg og der blev danset en eller anden form for påske-kineser-dans (den tradition har jeg så aldrig helt hørt om eller foreslået, men okay; det er stadig kinesere vi har med at gøre). Til spørgsmålet om, om der var mere David og jeg skulle inden vi kunne gå, blev der sagt at der lige skulle tages billeder. Når det handler om kinesere, deres små børn og billeder er det aldrig helt ligetil. Børnene blev tvunget hen ved siden af mig, selvom nogle af dem tydeligvis er temmelig skræmte over mig (nogle af børnene kommer der kun i weekenderne og eftersom jeg kun er der i hverdagene, er det måske deres første møde med en hvid person). Nå, der sidder jeg så sammen med en hel flok børn i en bunke store påskeæg, med en masse forældre foran, der hellere end gerne vil have det perfekte billede af barnet sammen med hende læreren med de store, blå øjne, og mærker pludselig den samme kvalme, som jeg havde haft om morgenen, komme tilbage og tiltage ualmindelig kraftigt i styrke. Der var dog ikke andet for end at smile og trøste børn indtil blitzstormen var drevet over – for dernæst at gå ud og kaste op. Heldigvis er toiletterne i ”You and Me” ualmindelig rene i forhold til kinesisk standard…

Smil og vink til kameraet...