Shanghai baby!

The Bund.

Jeg havde fået fri fra arbejde fredag og mandag, hvorfor jeg besluttede mig at tage en forlænget weekend i Shanghai. Torsdag efter arbejde påbegyndte jeg den 18-20 timer lange togtur til Shanghai. Du kan også tage turen på 5 timer med lyntog, men da jeg alligevel ikke ville kunne nå at se noget i Shanghai om aftenen, ville det blot betyde, at jeg oven i den noget dyrere billet skulle betale en ekstra overnatning på hostel. Bumletoget passede mig nu også meget godt: Man har hver en køje, hvilket betød at jeg kunne få sovet ud og planlagt hvad jeg gerne ville se i Shanghai Eneste problem ved de lange togture er, at kineserne er helt tossede med at spise kopnudler, som jeg overhovedet  ikke kan fordrage lugten af, og vakumpakkede hønsefødder. Og så selvfølgelig, at de vågner omkring klokken 5 og snakker som en hønsegård, så man umuligt kan få mere søvn. Fredag morgen ankom toget til Shanghai omkring klokken 7, hvorefter jeg tog mod hostlet. Her satte jeg mine ting, tog et bad, pakkede min lille taske og så gik det af sted mod ”the Bund”, som er en sti/gade langs med floden, hvor der på den ene side er en masse gamle bygninger og på den modsatte side er en masse skyskrabere. Jeg var bl.a. inde og se loftet i en gammel bank, der var udsmykket med mosaikker af hver af verdens finanscentrummer. Virkelig flot. Desværre måtte man ikke tage billeder. Jeg besluttede mig at fortsætte til Yuyuan garden, men på vejen løb mit kamera tør for strøm. Pis! Lettere irriteret over det besluttede jeg mig for at gå tilbage til hostlet for at få det ladet op. På vejen kom jeg forbi en ”fransk” bager, købte en croissant med tunsalat, som jeg spiste med udsigt over floden. Da jeg kom tilbage på hostlet viste det sig, at det var meget heldigt, at mit kamera var løbet tør for strøm, for jeg var på de 1 ½ time, som jeg havde brugt ude i formiddagssolen, næsten blevet solbrændt. En lur måtte der til, mens kameraet opladede.

Yuyuan garden.

Efter luren, der tog lidt længere tid end forventet, tog jeg til Yuyuan garden. Uden for metroen blev jeg stoppet af et par kinesiske piger, der ville have mig til at tage billede af dem og udgav sig for at være ”engelskstuderende” på ferie. Jeg vidste selvfølgelig godt, at de var nogle af dem, der lokker turister med på tehuse, hvorefter man betaler kæmpe overpris for det, så jeg gik selvfølgelig ikke med. Nogle dage senere kom den samme pige hen til mig ved den samme station, spurgte mig om jeg ville tage et billede, hvortil jeg svarede, at jeg da havde taget et billede af hende for et par dage siden. Hun fik meget røde ører! Yuyuan Garden er et gammelt, smukt og snørklet haveanlæg. Der er en masse små haver, som man går rundt i. Det var dejligt at slippe væk fra storbylivet for et par timer. Til aftensmad fik jeg rygende hed aubergine-fis med ris. Det bedste der findes. Efter maden gik jeg en tur i Folkets park og dernæst en tur på the Bund for at se skyskraberne i mørket. På trods af det varme vejr er her jo ikke lyse sommernætter som i Danmark. Her går solen ned klokken ca. kl. 19.30 og så er der bælgravende mørkt.

Qibao.

Lørdag tog jeg til Qibao, der er en gammel bydel. Her var en del turister og som dagen i forvejen var der ufattelig varmt. Jeg købte billet til at komme ind og se en masse små museer, lidt a la Den gamle by i Århus. Her var der ikke specielt mange mennesker og de fleste steder var der aircondition – noget som man lærer at sætte virlkelig stor pris på! Derfor var jeg denne dag bl.a. på fårekyllingemuseum. Pga. varmen havde jeg ikke specielt meget lyst til frokost, så jeg købte mig en juice/slushice-ting. Der var ellers også en madgade, men det bestod mest af alt af kød. Der er ikke så lækkert når det er varmt og det ligger frit fremme. Desuden var jeg kommet til at kigge ind i et af køkkenerne, hvilket jeg jo udmærket godt ved at man skal lade være med, hvor der lå 2-3 slagtede får på gulvet. Netop det bekræftede mig i at det er smart ikke så spise så meget kød hernede. Hjemme på hostlet spurgte en engelsk pige, som jeg boede på værelse med, om jeg ikke ville med hende og hendes venner ud at spise. De var studerende fra et universitet i England, som skulle være en måned i Kina for at lære lidt kinesisk, noget om kinesisk kultur og hvordan strukturen er i Kina. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Deres vejleder, en ung, kinesisk pige, kendte en restaurant, hvor vi tog hen. Det var et sted, hvor man selv skulle koge sin mad i et kar midt på bordet med en form for suppe i. Det smagte rigtig godt. Der var en ung fyr, der gik rundt og lavede nudler ved at svinge dejen frem og tilbage, op og ned og hen over vores hoveder, til den til sidst var lang og tynd nok til at blive kogt. Det var vildt imponerende.  Efter maden tog vi tilbage til hostlet, hvor vi mødtes med endnu flere mennesker fra englændernes hold. Her sad vi lidt og hyggede udenfor, hvorefter gruppen delte sig lidt; nogle ville gerne i byen det ene sted, andre det andet. Vi tog en taxa ud til en bargade, hvor vi fandt et sted. Det var rigtig hyggeligt, men musikken var ret høj. Da det lukkede, tog vi tilbage til hostlet, hvor vi skiftede tøj og gik ned på the Bund for at se taichi (klokken var efterhånden blevet 5-6 om morgenen). Det var rart at sidde der og se byen vågne. Og endnu mere rart fordi det var så tidligt, at temperaturen endnu var til at holde ud. Herefter tog vi hen på et bageri, hvor vi spiste morgenmad. Det var min mening, at jeg ville have været ude og se en kanalby, men formiddagen blev brugt til en lur i stedet. Da jeg vågnede, tog jeg til den franske bydel og dernæst på Shanghai museum. Der var meget at se på museet, så jeg havde kun tid til noget af det, hvilket egentlig passede meget godt, da jeg var ret træt. Mandag tog jeg op i World Finance Center (den høje bygning med det firkantede ”hul” i toppen). Jeg var oppe på 100. etage, hvilket svarer til 474 meter over jordoverfladen. Det var så jeg fik propper i ørerne på vej op i elevatoren og at knæene rystede lidt, da jeg gik over de glasplader, som de havde lagt i gulvet.  Men udsigten var fabelagtig! Senere den dag gik turen hjem igen, denne gang med lyntoget, hvilket kun varede 5 timer.

Udsigt fra World Financial Center.